I årets andet kvartal fik Volvo-koncernen en nettoomsætning på niveau med samme periode som sidste år, hvilket betyder 140,2 milliarder svenske kroner. Det justerede driftsresultat faldt lidt, til 19,4 mia.SEK efter 21,9 mia. SEK i andet kvartal af 2023.
- Vi er tilfredse med vores lønsomhed, men efterspørgslen på mange markeder fortsatte med at normalisere sig efter de høje niveauer i 2023, udtaler Volvos adm. direktør Martin Lundstedt i den netop offentliggjorte delårsrapport.
