Du kender nok den følelse af utålmodighed, der kan komme snigende, når man holder i et trafiksignal og venter på, at lyset skifter fra rødt til grønt. Endnu værre er det, når man ikke når med over, fordi "grøntiden" er for kort i forhold til trafikmængden.
Heldigvis byder fremtiden på færre frustrationer som disse på statsvejene. Her er Vejdirektoratet nemlig i gang med at gennemgå samtlige af de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten.
