Sidste år var der dansk premiere på eComExpo, og i år vender messen for fossilfri løsninger til transportbranchen endnu stærkere tilbage, når transportminister Thomas Danielsen (V) åbner den i Bella Center 24.-25. oktober.
Ministeren vil benytte lejligheden til at gøre status på regeringens grønne pulje til indkøb af el- og brintlastbiler. Samtidig vil han kickstarte to dages tæt pakket konferenceprogram med oplæg og debat styret af den kendte TV-vært Nynne Bjerre Christensen.