Inkompetence og utilstrækkelighed hos de kontrollerende myndigheder begrunder, at politikerne nu slipper tømmerne og lader varebilerne køre løs på de danske veje uden det helt nødvendige opsyn. Det er den klare holdning hos DTL Danske Vognmænd.
- I et forsøg på at spare årsværk hos myndighederne, herunder særligt Færdselsstyrelsen og politiet, har transportministeren og regeringen besluttet helt at afskaffe tilladelser til godstransport med varebiler, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der nu forudser lovløse tilstande på markedet og i trafikken mere end nogensinde.