Den nordjyske vognmand Henrik Guldager er kendt for at bygge lastbiler, der skiller sig ud fra mængden. Nu er han gået den modsatte vej. Henrik Guldager har nemlig i samarbejde med Volvo Danmark specificeret en 3-akslet trækker med opbygning under overskriften "DK-trækker".
Trækkeren er baseret på FH Aero-modellen, der blev lanceret i begyndelsen af 2024, og DK-trækkeren er en del af det koncept, som Volvo Danmark kalder "nøglefærdige biler".