23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Nuuk Lufthavn får grønt lys til internationale flyvninger

Efter to måneder kan man igen foretage internationale flyvninger fra Nuuk Lufthavn, efter at fejl er udbedret
Annonce

Trafikstyrelsen har efter cirka to måneder ophævet en suspendering af Nuuk Lufthavns godkendelse til internationale flyvninger.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Lufthavnens godkendelse blev midlertidigt suspenderet, efter at styrelsen fandt sikkerhedsfejl i security-området under et kontrolbesøg.

Annonce

Men på et nyt kontrolbesøg, som har fundet sted fra 11. til 13 oktober, var manglerne udbedret.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det, som styrelsen kalder en væsentlig fejl, var.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq handlede det konkret om ulåste døre og mulighed for uautoriseret adgang til særlige områder.

Annonce

Lufthavnen dumpede også et sikkerhedstjek, da Trafikstyrelsen kom på besøg i september.

I den kommende tid skal Trafikstyrelsen godkende en række andre forhold i lufthavnen, før den officielt kan åbne for atlantflyvninger.

Det handler blandt andet om lufthavnens brandberedskab og skiltene og udstyret på landingsbanen.

Annonce

Nuuk Lufthavn er i gang med en renovering. Det er planen, at en ny landingsbane og terminal skal åbne i november.

Ifølge MobilityWatch var lufthavnens nye terminal egentlig blevet godkendt af Trafikstyrelsen i juni. Men et efterfølgende kontrolbesøg fik altså styrelsen til at suspendere lufthavnens godkendelse til internationale flyvninger.

Annonce

I et opslag på Greenland Airports' facebookside glæder direktør Jens Lauridsen sig over, at lufthavnen bestod det seneste kontrolbesøg.

- Nu kan vi fokusere på slutspurten i forhold til at få terminalen helt klar og afslutte arbejdet med landingsbanen, så alt er på plads til den store åbning af den nye internationale lufthavn den 28. november, skriver han.

Annonce

Han beklager samtidig de gener, som suspenderingen har medført for passagerer og lufthavnens kunder.

/ritzau/

Supply Chain Management Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web01