Om få år vil det være billigere at transportere gods med el-lastbiler end med konventionelle lastbiler. Dermed forsvinder en af de vigtigste barrierer for klimaomstilling af vejtransporten.
Sådan lyder forudsigelsen fra Jeppe Juul, der er transportpolitisk chef for Rådet for Grøn Transport.
- Lige nu er der en ekstra pris på grøn vejtransport, men inden for en ret overskuelig fremtid, bliver elektrisk vejtransport billigere end diesel, siger han.