Truslen om strejker i 12 af Indiens største havne er aftagende, efter regeringskilder har meddelt, at en lønforhøjelse vil blive godkendt. Det skriver det internationale transportmedie, The Loadstar.
Fagforeninger havde truet med arbejdsnedlæggelser fra den 17. december for at presse regeringen til at implementere en lønaftale indgået på havneledelsesniveau for to måneder siden. Aftalen blev set som nødvendig for at sikre, at arbejderne får en kompensation for de kraftigt stigende leveomkostninger.