Der foregår noget mistænkeligt i transportbranchen. Branchen flyder nemlig med mystiske fakturaer på transportydelser som aldrig er blevet leveret.
Det viser dokumenter fra Skattestyrelsen, som Transportmagasinet har fået aktindsigt i.
Faktisk har i alt 634 transportvirksomheder modtaget fiktive fakturaer, hvilket svarer til 11 pct. af alle virksomheder, der beskæftiger sig med vejgodstransport. Og de fiktive fakturaer tyder på, at der foregår en eller anden form for svindel.