Mercedes-Benz Trucks har lukket sin hidtil største handel på elektriske lastbiler.
Internetgiganten Amazon har således lagt en ordre på mere end 200 eksemplarer af eActros 600, som skal indsættes til at fragte containere mellem Amazons lagre og terminaler i Storbritannien og Tyskland.
Forud for handelen har Amazon været del af en udvalgt flåde af transportører, der har haft prototyper på eActros 600 i flådetest, inden serieproduktionen blev sat i gang i november 2024 på Mercedes-fabrikken i Wörth, Tyskland.