DSV´s øverste chef, Jens Lund, skal til møde med statsministeren i torsdag.
Det bekræfter DSV over for Shippingwatch.
Onsdag skrev Børsen, at regeringen har indkaldt udvalgte aktører fra erhvervslivet til et møde på Marienborg.
Udover DSV-chefen er Lars Fruergaard Jørgensen, som er topchef i medicinalselskabet Novo Nordisk, også blandt deltagerne. Det bekræfter Novo Nordisk over for Ritzau.