23948sdkhjf

Bridgestone: "Vi skaber produkter, der bidrager til den grønne omstilling"

Ved at optimere produktionsprocesser, udvikle miljøvenlige dæk og investere i innovative løsninger, der reducerer den samlede CO2-udledning, arbejder Bridgestone fokuseret på at understøtte grøn omstilling i transportsektoren.

Bridgestone, en af verdens største dækproducenter, har sat sig ambitiøse mål for at fremme grøn omstilling i transportsektoren. Virksomheden arbejder derfor målrettet på at transformere produktionsprocesser og optimere produktlinjen, så de kan tilbyde dæk, der både er produceret mere miljøvenligt og samtidig lever op til den høje standard for slidstyrke og holdbarhed, Bridgestone er kendt for.

"Vi er forpligtet til at reducere vores CO2-udslip og fremme bæredygtige løsninger, og derfor har vi gennemgået hele vores produktion, logistik og produktportefølje. Vores mål er, at alle vores produkter skal være 100 pct. CO2-neutrale i 2050, og at vi kun anvender genanvendelige materialer," fortæller Commercial Sales Manager hos Bridgestone, Niels Nielsen.

Skift til Bridgestone-dæk: Hvordan det gavner din hverdag
Transportmessen 2025 giver Bridgestone en platform til at præsentere sine bæredygtige initiativer og dækinnovationer. Blandt nyhederne er virksomhedens brændstofberegner, der hjælper kunder med at beregne besparelser på brændstof og CO2-udledning ved at vælge Bridgestones dæk.

"Flådeejere efterspørger i dag information om CO2-reduktion ved at skifte til vores produkter og vil gerne inkludere det i deres CSR- eller ESG-rapportering. Derfor har vi udviklet en CO2-beregner, der viser, hvordan skiftet kan føre til betydelige besparelser, som vi ser frem til at præsentere på messen," fortæller Niels Nielsen.

Bandag-dæk: Et mere miljøvenligt valg med økonomiske fordele
I udviklingen af dæk har Bridgestone fokus på at skabe produkter, der opfylder de strengere krav, der stilles til brændstofeffektivitet og CO2-reduktion, som blandt andet fastsættes gennem EU-regulering.

Vores mål er, at alle vores produkter skal være 100 pct. CO2-neutrale i 2050, og at vi kun anvender genanvendelige materialer Niels Nielsen, Commercial Sales Manager hos Bridgestone

"Vejbeskatning er særligt relevant for mange af vores kunder. Med A-klassificering på vores dæk tilbyder vi produkter med lav rullemodstand, hvilket gør det muligt at køre længere på mindre brændstof," forklarer Niels Nielsen. Han fremhæver samtidig Bridgestones ejerskab af Bandag, et globalt firma specialiseret i dækgenbrug og regummiering af lastbil- og busdæk:

"Vores dæk understøtter en mere miljøvenlig transport ved at optimere ressourceforbruget og reducere miljøpåvirkningen. Regummierede dæk sparer materialer, energi og affald, forlænger levetiden og kan reducere omkostningerne pr. km med op til 30 pct."

E8 Commitment: Et strategisk skridt mod bæredygtig transformation
For at fremme ansvarlig virksomhedsdrift i transportsektoren har Bridgestone lanceret E8 Commitment, et initiativ, der hviler på otte centrale værdier, der alle begynder med bogstavet "E" (Energy, Ecology, Efficiency, Extension, Economy, Emotion, Ease og Empowerment).

"Sidste år investerede Bridgestone 760 millioner euro i innovation og bæredygtighed. Vi arbejder bl.a. på at reducere vores miljøpåvirkning ved at udvikle dæk virtuelt. Ved at bruge computermodeller i stedet for fysiske tests, der kræver lange transportafstande, sparer vi betydelige mængder CO2," forklarer Niels Nielsen.

Derudover har Bridgestone også implementeret flere grønne initiativer, herunder brug af solenergi på fabrikkerne og genanvendelse af materialer fra gamle dæk i produktionen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.382