Stemmerne er talt op og titlen Årets Varebil 2025 går til Nissan Interstar og Renault Master. Nissan og Renault har i fællesskab skabt en stor, rummelig varebil, der til skarpe priser tilbydes både med dieselmotor og elmotor.
Nissan Interstar og Renault Master fik topkarakter fra fire ud af syv jurymedlemmer i finalen til Årets Varebil 2025. De to modeller fra Renault og Nissan er teknisk identiske, og derfor tæller de som én i pointafgivelsen og fik i alt 32 points. Interstar og Master fås med enten diesel eller strøm – sidstnævnte med op til 405 kilometers rækkevidde. Bilerne har store varerum og sælges til skarpe priser.