23948sdkhjf

Flere eldrevne skraldebiler på gaden i Sjællandsk by: Ny renovatør overtager affaldsindsamlingen

Skraldebiler på el og nye tømmedage bliver en del af hverdagen

Fra 1. maj 2025 vil borgerne i Slagelse Kommune møde et nyt navn på skraldebilerne. 

Her overtager renovatøren Verdis nemlig opgaven med affaldsindsamling, hvilket medfører nye tømmedage, nye ruter – og en markant grøn omstilling i form af eldrevne skraldebiler.

Det skriver Slagelse Kommune på deres hjemmeside.

Ifølge kommunen vil fire nye eldrevne skraldebiler fra start indgå i driften, hurtigt efterfulgt af yderligere syv el-skraldebiler. 

Skraldebilerne drives på grøn strøm og har både elmotor og elkomprimator, hvilket ifølge kommunen vil give en årlig CO2-besparelse på minimum 210 ton sammenlignet med traditionelle dieseldrevne skraldebiler.

- Vi tager et grønt skridt fremad, når vi får flere eldrevne skraldebiler. Som kommune er vi forpligtet til at nedbringe vores CO₂-udledning, og en del af vejen derhen bliver fremover kørt med flere eldrevne skraldebiler. At de samtidig larmer mindre, er også en ekstra bonus, udtaler Jørgen Grüner (F), formand for Klima- og Miljøudvalget.

Verdis, der har vundet udbuddet, fremhæver også den optimering, der er foretaget på ruterne. 

Det skal bidrage til både færre kørte kilometer og en mere klimavenlig drift.

- Vi er stolte af at sætte 11 nye el-skraldebiler i drift i Slagelse Kommune. Vi har optimeret ruterne, så vi både kører mere klimavenligt og færre kilometer på vejene, siger Stefan Thirup-Bielefeldt, Regionsdirektør Sjælland i Verdis.

Overgangen til nye ruter betyder for mange borgere, at der vil gå længere tid end normalt, før affaldsbeholderen bliver tømt første gang af den nye renovatør. 

Slagelse Kommune oplyser, at der mellem 1. og 15. maj vil være mulighed for at stille en ekstra sæk med affald ved beholdere, og der tilbydes også en ekstra afhentning af glas og metal på udvalgte adresser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09