Førere af tunge lastbiler bør være opmærksomme på, at den tyske helligdag den 1. maj medfører kørselsforbud for lastbiler over 7,5 ton på landets motorveje.
Det oplyser Vejdirektoratet på platformen X.
De opfordrer samtidig chauffører til at overveje alternative rastepladser til parkering – især i grænseområderne ved Frøslev og Oksekær, hvor der forventes øget belastning.
Kørselsforbuddet gælder hele dagen og omfatter både ind- og udgående trafik. Chauffører, der ikke er opmærksomme på restriktionen, risikerer både bøder og unødig ventetid. Der opfordres til at planlægge ruten i god tid og holde sig orienteret om parkeringsforholdene.