En fælles indsats.
Den danske transportgigant DSV udvider nu sit strategiske partnerskab med FN’s børneorganisation UNICEF.
Det betyder, at endnu flere fly med nødhjælp kan lettes mod katastroferamte områder, hvor børn mangler livsvigtige forsyninger.
Det skriver UNICEF i en pressemeddelelse.
– At redde og beskytte børns liv er en fælles indsats. De fremskridt, vi har gjort, har krævet hårdt arbejde og har været mulige takket være vores partneres generøsitet og vilje til at hjælpe børn med at overleve og trives. Vores partnerskab med DSV har været en afgørende faktor i form af vigtig støtte og ressourcer, der gør det muligt for os at nå børn hurtigt og effektivt, udtaler Carla Haddad Mardini, Director of Private Fundraising and Partnerships.