Meldgaard Transport er rykket nordpå i stor stil for at løfte en af Østjyllands største anlægsopgaver.
Det sønderjyske firma har sendt mellem 40 og 50 lastbiler til området omkring Aarhus for at stå for transport af materialer som sand, sten og grus i forbindelse med udvidelsen af motorvejen.
– Det er jo dejligt, når man får tiltro til at løfte så stor en opgave. Meldgaard Transport A/S har i forvejen et tæt og mangeårigt samarbejde med entreprenøren på opgaven. Ud over egne biler, er der også et bredt samarbejde med andre vognmænd fra nær og fjern, der hver dag gør en kæmpe indsats for at løse opgaven til alles tilfredshed, udtaler transportchef Allan Jacobsen i en pressemeddelelse.