Trods håb om vending gik det ikke længere.
Efter en længere periode med røde tal, er en fynsk vognmandsvirksomhed taget under konkursbehandling.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Barfod Transport ApS, kendt for sit logo med to smilende fødder, blev den 6. juni erklæret konkurs ved Skifteretten i Odense.
Virksomheden havde i både 2022 og 2023 haft underskud – henholdsvis 277.000 kroner og knap 1,3 millioner kroner.