23948sdkhjf

Lufthavnslæk får konsekvenser: Kommune politianmelder efter afsløring

Efter afsløring om fortroligt notat går kommunen nu til politiet for at finde kilden – lækket kom dagen før optimistiske meldinger om stor investering i Aarhus Airport

Når rygterne letter før aftalerne lander, opstår turbulens.

Det mærker Aarhus Kommune nu.

Og de kræver svar.

Aarhus Kommune har politianmeldt et læk af et fortroligt notat, der beskriver et muligt scenarie, hvor Aarhus Airport må lukke, hvis forhandlingerne med en potentiel amerikansk investor falder til jorden.

Det skriver Din Avis.

Notatet er sendt til 31 byrådsmedlemmer og flere embedsmænd. Kommunen ønsker nu at få opklaret, hvem der har delt oplysningerne med pressen. 

– Det er et brud på tavshedspligten, og det er strafbart, og det kan have store konsekvenser for lufthavnens økonomi, for det svækker dens forhandlingsposition

Det siger Jesper Kjeldsen (S), formand for byrådets økonomi- og erhvervsudvalg. Han kalder det “meget trist”, at nogen har valgt at lække internt materiale, særligt fordi borgmester Anders Winnerskjold (S) har haft fokus på åbenhed i kommunens arbejde.

Som Din Avis onsdag kunne afsløre, er baggrunden for notatet er, at investeringsforhandlingerne mellem Aarhus Airport og Fairchild Denmark ApS er trukket ud. 

Men både lufthavnens bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen og Fairchilds danske direktør Henrik Danielsen har udtalt til Din Avis, at de forventer en aftale inden for tre til fire uger.

Fairchild har siden februar været fysisk til stede i lufthavnen for at gennemføre en omfattende due diligence-proces, og både Norddjurs Kommune og investorgruppen udtrykker fortsat stor optimisme for, at en aftale snart falder på plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094