23948sdkhjf

Blåbærproducent afblæser høsten permanent: Vejafgiften vælter forretningen

Hos Ømosebær bliver 25.000 blåbærbuske nu destrueret. Afgiften på lastbilkørsel gør transporten for dyr

Hos Ømosebær nord for Silkeborg bliver årets høst hængende på buskene. 

Familievirksomheden opgiver at plukke de forventede 20 tons blåbær – transporten kan ikke længere hænge sammen økonomisk.

Det skriver TVMidtvest.

Medejer Mads Madsen peger direkte på den nye vejafgift som den afgørende faktor:

– Den her transportafgift er ligesom dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

Familien har beregnet, at deres transportudgifter stiger med op til 33 procent som følge af kilometerafgiften.

Derfor er høsten afblæst, og 25.000 buske skal nu destrueres.

Historien føjer sig til et voksende billede af konsekvenserne for erhvervslivet uden for de store hovedfærdselsårer. 

Transportmagasinet har tidligere dokumenteret, hvordan bødekaos, tekniske fejl og utilregnelig administration har skabt massive problemer i branchen – og at bødetrykket alene de første måneder blev mere end dobbelt så højt som forventet.

Selvom myndighederne fastholder, at implementeringen overordnet er gået fint, viser virkeligheden noget andet. 

For virksomheder som Ømosebær er det ikke længere et spørgsmål om justeringer – men om overlevelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069