Mange europæiske lastbilchauffører trives i deres job, men alligevel vil flertallet ikke anbefale faget til venner eller familie.
Det viser en ny undersøgelse fra IRU.
57 procent af de adspurgte chauffører svarer, at de er meget eller ekstremt tilfredse med deres arbejde.
Men samtidig lander erhvervets Net Promoter Score på -43 (hvor villige chaufførerne er til at anbefale faget til andre), hvilket betyder, at markant flere fraråder faget, end der anbefaler det.