23948sdkhjf

Trafikstorm over Øresundsbron: Juli slår alle rekorder

Øresundsbron har haft sin travleste måned nogensinde – både målt på døgn, weekend, uge og hele juli

Med næsten én million passager blev juli 2025 en historisk måned for Øresundsbron. 

I alt 959.695 køretøjer passerede broen i løbet af måneden, hvilket er 35.993 flere end den hidtidige rekord fra 2023.

– Midt i broens 25-årsjubilæum er interessen for at opleve nabolandet stærkere end nogensinde. Det er tydeligt, at broen forbinder mennesker, muligheder og oplevelser på tværs af sundet,
udtaler Berit Vestergaard, salgs- og markedsdirektør hos Øresundsbron i en pressemeddelelse.

Særligt lørdag den 26. juli satte gang i trafikken. 

Her kørte hele 36.787 køretøjer over broen – over 1.200 flere end den tidligere døgnrekord. Weekenden 25.–27. juli bød på 104.385 passager, og i uge 30 blev der registreret hele 227.207 ture over sundet – begge dele nye rekorder.

– På trods af den tætte trafik gik alt gnidningsfrit. Takket være dygtige medarbejdere, velfungerende teknologi og en høj andel nummerpladebetalinger opstod der aldrig lange køer, og de fleste kunne køre forbi uden at stoppe, som de plejer, udtaler Håkan Kiendl, chef for Øresundsbrons betalingsanlæg.

Trafikrekorderne underbygger Øresundsregionens voksende popularitet blandt både turister og pendlere, der i stigende grad bruger broen til både hverdag og ferieudflugter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047