Det er trekvart år siden, at km-afgiften blev indført.
Men i transportbranchen er modstanden stadig stærk.
Hos arbejdsgiverforeningen ATL mener formanden Henrik Tofteng, at afgiften både er en økonomisk byrde og et administrativt mareridt.
– Km-afgiften er som forventet endt som en stor økonomisk byrde for branchen, men samtidig har den også vist sig som en stor tidsrøver. Tænk blot på de virksomheder, der inden nytår installerede vejafgiftbokse for så at finde ud af, at de kunne have sparet sig, da køretøjer til dagrenovation senere viste sig at kunne blive fritaget, siger Henrik Tofteng.
Også bøderne møder kritik. Ifølge formanden bliver mange virksomheder straffet for småfejl, selv når de handler i god tro.
Samtidig advarer han om en fremtid, hvor udgifterne til branchen kan blive fordoblet med højere dieselafgifter, nye CO2-krav og kvotesystem.
Henrik Tofteng understreger, at afgifter i princippet skal ændre adfærd, men i transportsektoren virker de primært som ekstra skatter.
Derfor efterlyser han, at en større del af provenuet føres tilbage til branchen for at understøtte investeringer i grønne drivmidler som biogas og biobrændstoffer.
– Vi vil kæmpe for at få en endnu større del af afgifterne ført tilbage til branchen, da den grønne omstilling kræver investeringer, ligesom drivmidler som biogas og biobrændstoffer burde opprioriteres, siger Henrik Tofteng.
Selvom kritikken fylder, sender ATL’s formand også ros til transportminister Thomas Danielsen, som har igangsat en indsats mod bøvl og byrder og ændret reglerne for køretøjers vægt og dimensioner.
På generalforsamlingen adresserede formanden også manglen på arbejdskraft. Han peger på lærlingeindsatsen som afgørende, men glæder sig samtidig over en ny certificeringsordning, som gør det muligt at rekruttere chauffører og mekanikere fra 16 lande uden for EU.
– Det er et positivt skridt, men kan næppe stå alene. Vi vil derfor fortsætte indsatsen for at sikre den fornødne arbejdskraft, hvad enten den skal komme fra ind- eller udland, siger Henrik Tofteng.