Schenker AS efterlod sig et økonomisk blødende regnskab, da selskabet i november blev indlemmet i DSV Road AS. Friske tal fra Norge viser, at 2024 blev et finansielt svært år for Sc hen ker AS med markant fald i indtjening og en halvering af egenkapitalen.
Ifølge de netop offentliggjorte regnskaber faldt Schenker AS’ driftsindtægter med 382 millioner kroner til 4,07 milliarder norske kroner i 2024. Driftsresultatet landede på minus 69 millioner kroner – en forbedring fra minus 91 millioner året før, men bundlinjen blev alligevel værre. Efter skat endte årsresultatet med et tab på 172 millioner norske kroner, mod 99 millioner året før.