Mercedes-Benz Trucks har i december igangsat serieproduktionen af anden generation eActros 400. Modellen bliver en central del af koncernens elektrificeringsstrategi, der fra slutningen af 2025 vil introducere en række nye varianter til både regional distribution og tung langturstransport.
Den nye eActros 400 bygges på samme produktionslinje som dieselmodellerne, hvilket gør fabrikken i stand til hurtigt at tilpasse sig markedets efterspørgsel. I modsætning til første generation er elektrificeringen nu fuldt integreret i den almindelige montageproces.