Cyberkriminelle stjæler i stigende grad fysisk gods uden selv at være til stede. Ved at infiltrere logistikvirksomheders it-systemer kan de omdirigere lastbiler og få adgang til værdifulde forsendelser.
Det skriver SCM.dk.
Ifølge en ny rapport fra cybersikkerhedsfirmaet Proofpoint er transport- og logistikvirksomheder blevet et attraktivt mål for organiserede kriminelle netværk. Siden august 2025 har virksomheden dokumenteret næsten to dusin kampagner, hvor hackere har overtaget e-mailkonti, manipuleret fragtbookinger og omdirigeret lastbiler med gods som elektronik, fødevarer og medicinsk udstyr.