Oliepriserne er steget tirsdag, da den amerikanske frist for, at Iran åbner Hormuzstrædet, nærmer sig, samtidig med at den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at beordre angreb på iranske broer og kraftværker.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 111,37 dollar mod 101,65 dollar onsdag i sidste uge. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 115,37 dollar mod 99,48 dollar onsdag. Det er det højeste niveau siden juni 2022.