Det er nu formelt på plads.
Semler Gruppen har gennemført opkøbet af MAN Truck & Bus Danmark og tager dermed hul på et nyt forretningsområde.
Det skriver Semler Gruppen i en pressemeddelelse.
Med overtagelsen følger både importen og de MAN-ejede forhandlere i Danmark.
Opkøbet markerer Semlers indtræden på markedet for lastbiler og busser, hvor koncernen fremover vil operere gennem den nye division Semler Truck & Bus.