27 kilometer rør er blevet centrum for en usædvanlig tvist mellem to statslige giganter.
Vejdirektoratet og Energinet kan ikke blive enige om, hvem skal tage regningen, og nu er sagen endt i retten.
Stridspunktet: En flyttet gasledning til over en halv milliard. Det bekræfter både Vejdirektoratet og Energinet over for Energy Supply.
AnnonceEnerginet flyttede i 2023 de mange kilometer gasledning for at gøre plads til en ny jernbanestrækning på Vestfyn. Arbejdet skete på anmodning fra projektets bygherre, Vejdirektoratet, og omkostningerne er indtil videre løbet op i 570 mio. kr.
Men opgravningen og flytningen af gasledningen blev både startet og afsluttet uden at parterne kunne blive enige om, hvem der skulle betale for hvad.
- Det er helt usædvanligt, at to offentlige myndigheder ender i den slags uenigheder, siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse på SDU.
Han undrer sig over, at det er selve aftalen, parterne er uenige om. Det offentlige har efterhånden rigtig mange erfaringer med at indgå selv komplekse kontrakter, mener han.
- Det forekommer mig meget mærkværdigt, at denne tvist opstår om et forhold af en så fundamental og principiel karakter, siger Kurt Klaudi Klausen.
I dag skiller 332 mio. kr. de stridende parter. Det fremgår af retsdokumenter, Energy Supply har set.
Vejdirektoratet vil have Energinet til at tage 58 procent af omkostningerne, svarende til 332 mio. kr.
Da Energinet allerede har haft udgifter for 143 mio. kr., sagsøger Vejdirektoratet Energinet for differencen på 189 mio. kr.
AnnonceOmvendt insisterer Energinet på, at Vejdirektoratet tager 100 procent af regningen. Energinet kræver derfor de 143 mio. kr. refunderet fra Vejdirektoratet.
Ærgerlig over retssag
Ifølge Energinets juridiske direktør, Jon Iversen, har Energinet afsøgt flere veje for at undgå en retssag. Vejdirektoratet har imidlertid foretrukket en retslig vurdering af betalingsspørgsmålet, lyder det fra Energinet.
- Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi er endt med en retssag, men ser frem til at få en endelig afklaring af betalingsspørgsmålet, så sagen kan afsluttes, lyder det i en skriftlig kommentar fra direktøren.
Energy Supply ville gerne have spurgt begge parter, hvorfor en aftale om økonomien ikke var på plads før projektet blev startet. Men Energinet ønsker ikke at udtale sig yderligere, og Vejdirektoratet afviser helt at kommentere sagen.
Gæsteprincippet
Centralt i sagen står fortolkningen af gæsteprincippet. Et princip, der indebærer, at en ledningsejer som "gæst" på et areal som udgangspunkt skal betale for at flytte rør og kabler, hvis de ligger i vejen for ejeren af arealet.
AnnonceMen i loven fra 2019, hvor jernbanestrækningen blev vedtaget, fremgår en anden fordelingsnøgle. Her antager lovgiverne, at Vejdirektoratet tager "cirka 75 procent" af omkostningen for projektet. Samtidig fremgår det, at den endelige afklaring af betaling skal ske efter almindelige ledningsregler.
Det får Bent Ole Gram Mortensen til at hæve brynet. Han er juraprofessor på SDU og specialiserer sig i erhvervsreguleringsret.
- De skriver, at man ikke fraviger de almindelige regler, og laver så alligevel den her forhåndsfordeling, siger han, og henviser til, at lovforslaget godt kunne have været mere præcist i formuleringerne.
Om gæsteprincippet
Gæsteprincippet findes både i en lovbestemt og såkaldt ulovbestemt version.
- Den lovbestemte findes i vejloven og regulerer ledninger og rør gravet ned under veje.
- Det ulovbestemte princip anvendes uden for vejarealer og er udviklet af retspraksis fra de danske domstole.
Højesteret anvender følgende definition af gæsteprincippet:
"Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt."
Kilde: Højesteret
Han vil ikke spekulere i et muligt udfald af sagen, men understreger, at gæsteprincippet er det udfyldende princip - altså, at det som udgangspunkt er gældende, hvis ikke andet er aftalt.
- Det skal fremgå meget tydeligt, hvis det fraviges. Man kunne passende have afklaret og forhåndsdiskuteret det i loven, hvis man ville afvige fra det, siger Bent Ole Gram Mortensen.
- Sagens parter kunne have sat sig ned og aftalt fordelingen af omkostninger, men har sandsynligvis ikke kunne blive enige. Og når to ministerier ikke kan blive enige, eller ministrene ikke vil sætte embedsværket på plads for at finde en løsning, havner vi i en retssag, tilføjer han.
Er det normal praksis?
- Det vil jeg ikke sige. Det ses, at offentlige myndigheder går i clinch med hinanden, for eksempel en kommune mod staten, men her er der jo tale om to statslige organisationer.
- Det bliver kassetænkning, for i bund og grund handler det om den samme, store fælleskasse, tilføjer Bent Ole Gram Mortensen.
Tilbagevendende stridspunkt
Det er ikke første gang, at Energinet og Vejdirektoratet tørner sammen i retten om fortolkningen af gæsteprincippet.
Annonce
I 2015 tog Energinet en lignende tvist hele vejen til Højesteret - og tabte. Striden gik på, hvorvidt Energinet skulle dække omkostningerne til at beskytte deres kabler under en nyanlagt motorvejsrampe. Højesteret afgjorde, at Energinet skulle tage hele regningen med henvisning til netop gæsteprincippet.
Også i den aktuelle sag går Energinet efter at slippe helt for regningen. Det overrasker Bent Ole Gram Mortensen.
- Det er et pudsigt standpunkt. For hvad bygger det på? Retspraksis siger, at der skal være et klart og tydeligt grundlag for en fravigelse af gæsteprincippet, siger Bent Ole Gram Mortensen.
Vejdirektoratet forsøgte oprindeligt at få sagen indbragt direkte for Vestre Landsret, men er blevet afvist. Sagen kører nu ved Retten i Kolding, og er endnu ikke berammet.
For juraprofessoren peger sagen på et mere grundlæggende problem i måden, staten håndterer interne konflikter på.
- Skatteborgerne får lov at betale for retssagen, og vi har i forvejen et retssystem, der er presset. Kunne man virkeligt ikke have været lidt mere præcis i formuleringerne? Det er mange penge at slås om, siger Bent Ole Gram Mortensen.
BREAKING