Bring har indgået en aftale med Salling Group.
Aftalen betyder, at logistikvirksomheden får mulighed for at etablere pakkebokse og pakkeshops ved dagligvarekoncernens butikker rundt om i Danmark.
De første pakkebokse bliver sat op ved Føtex-butikker inden sommer. Herefter fortsætter udrulningen til flere af Salling Groups lokationer, hvor kunder fremover skal kunne hente og sende pakker i forbindelse med deres indkøb.