Mærsk har taget endnu et skridt i elektrificeringen af sin logistikforretning.
Koncernen oplyser i et opslag på LinkedIn, at de første elektriske tunge containerlastbiler nu er sat i drift ved selskabets Lin-gang Flagship Logistics Centre i Shanghai.
Lastbilerne skal transportere containere mellem logistikcentret og Yangshan-havnen, som er en af verdens største containerhavne, og skal håndtere både import- og eksportgods.