FPT Industrial, en del af Iveco Group, har som en af blot tre producenter i Europa opnået certificering efter EU’s nye batteriforordning (EU 2023/1542) for produktion af højvoltsbatterier.
Certificeringen blev tildelt efter en omfattende audit af virksomhedens CO2-neutrale ePowertrain-fabrik i Torino, hvor produktionen af batteripakken eBS 37 EVO blev gennemgået. Batteriet anvendes blandt andet i lette erhvervskøretøjer - fx Iveco eDaily - samt minibusser og maritime applikationer.