En voksende gæld til Skat blev til sidst afgørende for den 102 år gamle Svendborg Møbeltransport og Flytteforretning, som Michael Pedersen drev som tredje generation.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Michael Pedersen forsøgte ifølge avisen at holde virksomheden kørende, mens han arbejdede på forskellige muligheder for at skaffe kapital. Blandt andet overvejede han at sælge en ejendom og forsøgte at belåne den gennem bank, kreditforening og siden det alternative lånemarked.