En ny mand har sat sig for bordenden i DFDS' bestyrelse.
Niels Smedegaard afløser Claus V. Hemmingsen på formandsposten. Det blev besluttet tirsdag på rederiets ekstraordinære generalforsamling.
Hemmingsen har siddet i DFDS' bestyrelse siden 2012 og været formand siden 2017. Han dannede dermed parløb med daværende topchef Torben Carlsen, der var rederiets topchef fra 2017. Carlsen stoppede på posten i april i år.