Scania har indviet et nyt testanlæg på 85 hektar i Södertälje i Sverige, hvor den svenske lastbilproducent fremover skal udvikle, teste og validere nye transportteknologier under kontrollerede forhold.
Det oplyser Scania i en pressemeddelelse.
Investeringen beløber sig til omkring 975 mio. svenske kroner, og anlægget omfatter 13 kilometer asfalterede veje og fire kilometer grusveje. Faciliteterne skal blandt andet bruges til at teste elektrificering, autonome køresystemer, køretøjsdynamik og avancerede sikkerhedssystemer.