23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Heunicke: Tyskerne stempler ind i Femerprojektet

Tysk-dansk ministermøde tirsdag i Berlin.

Transportminister Magnus Heunickes møde i morgen tirsdag den 24. februar med sin tyske kollega Alexander Dobrindt i Berlin om Femer Bælt-forbindelsen bliver på et uset højt niveau.

To statssekretærer og Deutsche Bahns chef deltager i det dansk-tyske møde i Berlin. Deutsche Bahn er infrastrukturforvalter ligesom Banedanmark herhjemme.

- Jeg ser det som et meget positivt signal, og jeg arbejder stærkt på at nå i mål, siger Magnus Heunicke til Transportmagasinet.

- Jeg havde et godt møde med den tyske transportminister før jul. Mit mål er, at tyskerne skal stemple ind i dette projekt, og det håber jeg at få med hjem.

Tysk forsinkelse

Mødet i Berlin handler blandt andet om de tyske landanlæg, hvor den nuværende en-sporede jernbane mellem Puttgarden og Lübeck skal erstattes af to spor, som skal lægges i en ny linieføring. De omfattende arbejder, som også omfatter elektrificering af banen, betyder, at den tyske jernbanedel bliver forsinket med tre år.

Dansk forsinkelse

Den danske del af Femer-projektet, som omfatter hele tunnelarbejdet, står til at blive forsinket et-to år forsinket, fordi prisen skal forhandles ned med entreprenørerne. De fire entreprenørbud, som blev offentliggjort i sidste uge, viste, at anlægsprisen for selve tunnelen bliver på 49,4 milliarder kroner. Det er næsten 9 milliarder kroner højere end oprindelig kalkuleret.

Usikkerhed skal fjernes

Magnus Heunicke vil ikke vurdere, hvordan forrykningen af den danske tidsplan spiller ind i koordineringen mellem de to lande.

- Jeg mener, at det er realistisk, at Femer kan blive til virkelighed, men der er nogle usikkerheder, som skal elimineres, før vi kan gå i gang. Vi arbejder stenhårdt på at eliminere usikkerheder, siger Magnus Heunicke.

De tre usikkerheder for Femerprojektet er:

1) anlægsprisen for tunnelen,

2) EU-støtte i den forventede størrelse og

3) den tyske beslutningsproces.

Magnus Heunicke fremsætter anlægsloven i overmorgen på onsdag 25. februar. Dagen efter afsendes støtteansøgningen til EU.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03