23948sdkhjf

ACC holder afstand til køretøjet foran

Adaptiv Cruise Control er en afstandsradar, der er monteret i fronten af bilen.
Af Ing. Thomas Krebs

Sikkerheden på motorveje og landeveje er et vigtigt element i udviklingen af relevant sikkerhedsudstyr for de tunge og lette køretøjer. Kørekomforten er heller ikke noget, man skal glemme. Derfor er der i mange år blevet forsket i systemer, der automatisk kan holde den korrekte sikkerhedsafstand imellem køretøjerne for at hindre påkørsel og dermed personskader.

Det mest udbredte af disse sikkerhedssystemer er ACC, som betyder Adaptive Cruise Control, eller på dansk: Automatisk Afstandsregulering. Sikkerhedssystemet består af en radar, der sidder bag lastbilens front. Radarbølgerne opfanger genstande indenfor øjets synsfelt. Hvis de for eksempel opfanger et køretøj, der er tættere på end den afstand, som chaufføren har indstillet på instrumentbrættet, lyder et advarselssignal.

Hvis ikke chaufføren reagerer, overtager køretøjets computer bremsesystemet og bremser for at forhindre en ulykke. Er afstanden til den forankørende bil genoprettet, speeder systemet op og holder hastigheden og den indstillede afstand.

Mikrosøvn eller uagtsomhed er et kendt problem, som man netop tager fat på med dette radar sikkerhedssystemet.

1. november 2015

EU har besluttet at indføre et krav om ACC på alle nye lastbiler og busser. Det skal være installeret fra den 1. november 2015.

ACC har for eksempel hos Mercedes, Volvo og MAN været til rådighed i mange år. Hos Scania, Iveco, DAF og andre har man introduceret ACC som ekstraudstyr for nogle år siden. Også busser findes med ACC for at forhindre de ofte tragiske uheld på de europæiske motorveje.

I Danmark har man dog ikke sat stor pris på systemet, så mange lastbiler og busser er ikke udstyret med dette sikkerhedssystem – endnu, for det bliver lovpligtigt fra næste efterår.

Justering påkrævet

For at lastvognschaufføren kan anvende ACC og føle sig tryg ved det, skal udstyret regelmæssigt serviceres og justeres. Dette kan kun foretages på et værksted, der har det fornødne udstyr dertil.

ACC sensoren skal justeres hver gang, når man har været involveret i et uheld, hvor fronten er blevet skadet. Drevakslen skal indstilles for korrekt sporing. Også luftaffjedringen eller andre affjedringskomponenter skal udskiftes med visse mellemrum. Også når det bestående udstyr er defekt, skal dette naturligvis justeres efter udskiftning.

Radar-øjet kan let justeres med et dertil udviklet og godkendt lasersystem. I princippet er det lige som at stille forlygterne. En justering tager ofte ikke mere end et kvarter, såfremt værkstedet har det korrekte udstyr til rådighed.

På hjemmesiden www.koch-laser.dk kan man lære mere om ACC. Man kan blandt andet se en videofilm om justeringen og få information om, hvordan systemet indstilles.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062