23948sdkhjf

Jul på hjul

Ny analyse af danskernes kørselsvaner i december.
Kilometertælleren ruller lystigt i december, hvor mange danskere kører på julevisit. Faktisk tilbringer 40 procent af danskerne mere tid i bilen i december end resten af året. Det er YouGov og Statoil, der har taget pulsen på, hvor meget danskerne kører i julen, og hvad vi laver på julekøreturen. Musik, planlægning, mad og drikke er store hits. Selvom vi kører lystigt derudaf i december, hænger danskerne fast i fordomme om kaffe på farten, og mange glemmer at få styr på brødbeholdningen i juledagene.

Statoil og YouGov har gennemført en analyse blandt 1355 bilister. De dugfriske tal er indsamlet fra d. 5. – 9. december 2014, og viser også, at det er de yngre (18 -34 årige), der slider dækkene mest i december (51 procent).

Stor køremåned

- Vi kan godt mærke, at december er en stor køremåned, siger Ann Kirstine Havsteen, kommunikationsdirektør hos Statoil Fuel & Retail.

- Der er travlt ved brændstofpumpen, og personalet i butikken skal være ekstra rappe med kaffe, friskpresset juice og nybagt brød. Analysen viser, at mange danskere forkæler sig selv med en kop kaffe og lidt ekstra godt på deres julekøretur.

* 16 procent af danskerne kører mere end 400 kilometer ekstra i december.

* 7 procent sniger sig op over 600 kilometer ekstra i julemåneden.

* 45 procent af danskerne kører 200 kilometer eller mere i december, end de gør resten af året.

Masser af julemusik

Danskerne spilder ikke tiden, når de sidder i bilen i december. For der bliver planlagt på livet løs.

* Der planlægges hvilke aktiviteter, der skal laves i juledagene (10 procent).

* Julegaveindkøb planlægges. 23 procent af kvinderne planlægger julegaveindkøbene på bilturen, kun 15 procent af mændene gør det samme.

Vi pepper køreturen op med musik – og helst til julemusik. 29 procent af danskerne hører nemlig julemusik i bilen i december – enten som playlister, fra CD eller særlige julekanaler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187