Torsdag den 20 november fandt Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering sted. Her fik CMP og By & Havn prisen for opførelsen af de nye krydstogtterminalbygninger på Oceankaj i Nordhavn. Arkitekterne Christensen & Co blev tildelt diplom og en kontant præmie på 10.000 kroner.
BegrundelsenI begrundelsen for prisen nævnes, at krydstogtterminalerne er enestående i forhold til deres funktion.
"De har et sagligt, industrielt udtryk, der balancerer fint med funktionen. Når man kommer sejlende, minder bygningerne om sejl, klitter eller bølger - og de står asymmetrisk mod de store krydstogtskibe."
"Om dagen lyser terminalerne i changerende råd-grønne farver. I mørke lyser de varmt og indbydende op på kajen gennem de mere eller mindre transparente facader. De grønne tage sender samtidigt et signal om, at København er en grøn by."
Hvad er bygningspræmieringenKøbenhavns Kommune har siden 1902 præmieret gode og smukke bygninger og bymiljøer. Bygningspræmieringen er en pris, der hædrer arkitekten og bygherren, men prisen gavner også kommunen, da formålet er at støtte op om smukt byggeri og gode bymiljøer og dermed højne kvaliteten til glæde for byens borgere.