23948sdkhjf

Erhvervshavnene bliver vigtigere

I de kommende år bliver de danske erhvervshavne et centralt tema, når havnene og deres samfundsmæssige betydning i større grad bliver sat på dagsorden.
Det sagde Danske Havnes direktør Gitte Lillelund Bech, da hun i fredags besøgte Hirtshals Havn.

- Ligesom Hirtshals Havn, har en række havne en beliggenhed og en baglandsinfrastruktur, som kan være med til at understøtte væksten i det danske samfund. For at havnene kan løse deres opgaver, kræver det at havnene kan drives effektivt, og at de kan udnytte deres økonomiske råderum til at understøtte erhvervsudvikling.

Ny havnelov

Direktøren for Danske Havne løftede også sløret for, at man gerne ser, at der kommer en ny havnelov.

- Det er vigtigt, at vi som brancheorganisation samler indtryk og henter informationer fra havnene, når vi skal forbedre rammebetingelserne i eksempelvis arbejdet med en ny havnelov, sagde hun.

- Rammebetingelserne skal være rigtige, så de kan sikre, at erhvervshavnene kan blive vækstdynamoer og være med til at drive udviklingen i de dele af landet, hvor de ligger.

Besøger mange havne

Gitte Lillelund Bech tiltrådte som direktør i Danske Havne den 1. august i år, og hun har brugt en stor del af efteråret på at besøge mange af de havne, som er med i foreningen.

I Hirtshals Havn mødtes hun med vicedirektør Karin Eilers, bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen og næstformand Knud Damgaard fra Hirtshals Havn.

Hun var ledsaget af formanden for Danske Havne, Peter Maskell.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438