Transportbranchen i Danmark har altid haft det svært. Pressede priser, kraftig konkurrence og følger fra finanskrisen er stadig dagligdag for branchen. Indtjeningsmarginalerne er meget små, og det billede har ikke ændret sig det seneste år, viser Transportmagasinets Top 100 brancheanalyse 2014.
Væksten er udeblevetAnalysen bygger på de regnskaber, der var tilgængelige den 1. august 2014. Derfor viser den, hvordan branchen har klaret sig i perioden fra 2012 til 2013.
Mens virksomhederne oplevede vækst i perioden 2011-2012, er væksten udeblevet i 2012-2013. Samlet for de 100 største transportvirksomheder er, at bruttoresultatet, nettoresultatet og beskæftigelsen faldet i 2013.
Underskuddene mindrePå den positive side viser undersøgelsen, at underskuddene er blevet mindre for de virksomheder, der havde underskud og der er færre af dem.
Meget tyder på, at de virksomheder, der køber op og effektiviserer deres rutenet og terminaler, vinder på et presset marked. Desuden har de virksomheder, der har specialiseret sig indenfor bestemte nicher, klaret sig bedre end gennemsnittet.
Se hele brancheanalysen Top 100 i denne uges nummer af Transportmagasinet.