Onsdag mødtes transportminister Magnus Heunicke med en gruppe af Europa-Parlamentets medlemmer, hvor han præsenterede sine syv forslag, der skal dæmme op for social dumping. Med til mødet var det danske EP-medlem Ole Christensen fra Socialdemokraterne, som har været aktiv på transportområdet i forhold til spørgsmål om arbejdsforhold og fair konkurrence i vejtransporten.
AnnonceMagnus Heuniche luftede sine syv forslag første gang for et par måneder siden, da Danmark blev indklaget for EU-domstolen for fortolkningen af cabotage-reglerne.
Tværpolitisk allianceOle Christensen vil nu arbejde for at danne en tværpolitisk alliance i Europa-Parlamentet, der får til opgave at bekæmpe social dumping og ulovlig cabotagekørsel i EU og herunder også at bakke op om de forslag, der allerede er i spil.
AnnonceMagnus Heunickes syv forslag fokuserer blandt andet på, at der er brug for en intensiveret indsats mod postkasseselskaber, nye standarder for kontrolindsatsen i hele EU og en klarere definition af, hvad en cabotagetur egentlig er.
Annonce- Gruppens arbejde kan vise sig at blive enormt vigtig for chauffører i hele Europa, siger Ole Christensen.
- Derfor glæder jeg mig over, at jeg allerede har fået de første positive tilkendegivelser fra de medlemmer, der ligesom jeg selv mener, at der skal strammes op på reglerne.
Annonce Annonce