23948sdkhjf

Minister tilfreds med status for modulvogntog

Uenighed blandt EU-lande er årsag til status quo om reglerne til modulvogntog.
Det lyder absurd, men modulvogntog må kun krydse én landegrænse, som forslaget om nye lastbildimensioner ligger i øjeblikket. Det bekræfter transportminister Magnus Heunicke (S).

Han er misfornøjet med en tekst, der ikke giver modulvogntog lov at passere mere end en landegrænse under sin transport.

- Det ser ud til, at der er mest opbakning til en løsning, hvor ordlyden omkring modulvogntog i det gældende direktiv bevares. Dette er fra dansk side ikke en ideel løsning, men Danmark kan leve med dette, da det vil betyde status quo i forhold til praksis i dag, erklærer Magnus Heunicke.

Den nuværende praksis fastholdes, lover transportkommissær Siim Kallas.

- EU-kommissionens grundlæggende position var og er, at det er op til de enkelte medlemslande, om de vil tillade denne type lastbiler, som de positive kalder Eco-liners, mens kritikerne kalder dem Gigaliners, siger transportkommissær Siim Kallas.Han kalder det latterligt, at modulvogntog ikke må krydse grænsen mellem to lande, der tillader disse lastbiler.

Det efterlader stadig spørgsmålet, om modulvogntog må krydse to landegrænser på en transport fra det nordlige Finland til Padborg.

Alle grænser

NLA’s direktør Søren Hyldstrup Larsen er ikke i tvivl om, at der er tale om alle grænser mellem lande, hvor modulvogntog kan køre.

- Det følger simpelt af principperne i det indre marked, nemlig at man ikke kan give rettigheder til enkelte lande, som alle lande ikke har. Heraf følger, at hvis et køretøj kan krydse en grænse, kan det også krydse den næste grænse, det måtte passere, forklarer han.

- Kommissær Kallas anerkendte dette i sit brev til EU-parlamentet – før forslaget blev fremsat – ved blot at tale om, at kørsel over grænser er tilladt, tilføjer Søren Hyldstrup Larsen.

Sverige og Finland er de oprindelige modulvogntogslande. Danmark, Holland og Norge har mere eller mindre permanente forsøgsordninger. De udvides med den flamske del af Belgien. Tyskland har også en forsøgsordning, der omfatter omkring halvdelen af de 16 delstater, men med strammere tekniske krav.

I slutningen af maj tabte modstandere en klagesag ved forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Sagen var anlagt af delstaterne Slesvig-Holsten og Baden-Württemberg samt socialdemokratiske og grønne forbundsdagsmedlemmer.

Nyvalgt parlament

I midten af april færdiggorde EU-parlamentet førstebehandlingen af forslaget til nye lastbildimensioner. Ministerrådet - de 28 regeringer - blev trods store meningsforskelle enig om sin position den 5. juni.

Herefter skal det nyvalgte parlament og ministerrådet sammen med EU-kommissionen finde et kompromis i en såkaldt trialog.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078