23948sdkhjf

Nagel-omstilling tager tid

Omstillingen af Nagel Danmark A/S i retning af en permanent fremgang kommer til at tage tid.
Det oplyser ledelsen i forbindelse med offentliggørelsen af 2013-resultatet, der blev et minus på to millioner kroner.

Der arbejdes fortsat med optimering af virksomheden, og det vil betyde et forbedret ordinært resultat i den kommende periode.

Nagel Danmark har en yderst solid kapitalstruktur til den fremtidige drift og udvikling, men resultatet af den ordinære drift er stadigvæk utilfredsstillende, og den igangsatte restrukturering af selskabet og dets aktiviteter fortsættes som planlagt.

Ny gennemslagskraft

I 2013 blev der opnået en fuld integration af Nagel Danmark med moderselskabet Nagel-Groups europæiske distributionsnetværk. Herved vil Nagel Danmark opnå en ny og forbedret gennemslagskraft på samtlige markeder.

I december 2013 indgik Nagel Danmark et joint-venture i Norge og stiftede sammen med Frigo Invest selskabet Nagel Norge AS, hvor Nagel Danmark A/S har aktiemajoriteten. Her er det primære fokus for selskabet at vinde markedsandele i eksport af fersk iset fisk fra Norge til det europæiske kontinent.

Tilpasse omkostningerne

Endeligt arbejdes der målrettet med at tilpasse kapacitetsomkostningerne på både faste anlæg og rullende materiel til den nuværende markedssituation.

Ifølge ledelsen er der allerede opnået store fremskridt på dette område. I denne forbindelse har selskabet også indledt likvidation af selskabets polske vognmandsselskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062