I den sammenhæng har Vladimir Putin oplyst, at han har underskrevet et importforbud for landbrugsvarer fra de lande, som har støttet sanktioner mod russiske interesser.
Der er på nuværende tidspunkt oplyst, at importforbuddet er gældende fra fredag den 8. august 2014 og ser umiddelbart ud til at vil ramme bredt på stort set alle fødevare.
International Handel under Fødevarestyrelsen arbejder i øjeblikket på at få afklaret detaljerne omkring importforbuddet til Rusland.
Styrelsen før opmærksom på, at der fra og med den 8. august 2014 ikke kan underskrives certifikater for de produkter, som vil være omfattet af importforbuddet.
Oversigt over produkterne fremgår af en liste, som Fødevarestyrelsen har modtaget fra de russiske myndigheder og som kan ses på styrelsens hjemmeside (følg dette link: )
Fødevarestyrelsen kan ikke garantere at partier som allerede er eksporteret til Rusland vil kunne importeres ved ankomsten til Rusland uden problemer.
International Handel forsøger at afklare om produkter som allerede er afsendt til Rusland, vil være omfattet af det varslede importforbud, eller om disse vil blive afvist ved ankomsten til Rusland. Når en afklaring heraf foreligger, vil den blive annonceret på Fødevarestyrelsens hjemmeside.