23948sdkhjf

Samlebåndet fylder 100 år

Henry Ford blev født for 150 år siden. 50 år senere introducerede han det bevægelige samlebånd i sin virksomhed, Ford Motor Company.
Henry Ford revolutionerede den globale tanke om produktion. Det bevægelige samlebånd blev introduceret i bilproduktionen.

Bilmodellen, som skulle masseproduceres var Fords Model T. Den bestod af 3.000 enkeltdele, og processen var inddelt i 84 trin.

Arbejdet blev udført af arbejdsgrupper, mens bilen blev trukket fra station til station med tov. Denne produktionsmetode var ufattelig tidsbesparende og reducerede produktionstiden fra 12 timer til cirka 90 minutter pr. bil.

Biler blev billigere

Med besparelsen i mandskabstimer og andre omkostninger kunne Ford Motor Company sænke prisen på Model T fra 850 dollars til under 300 dollars. Henry Ford havde nu opnået det han ville, han havde bygget en kvalitetsbil, som var økonomiske opnåelig for de fleste.

Folk kunne få bilen i lige den farve de ville, så længe den bare var sort! Sort var nemlig den farve, der tørrede hurtigst.

Til sidst var det muligt for Ford at bygge en Model T hvert 27. sekund.

Model T blev solgt i over 15 millioner eksemplarer på verdensplan frem til 1927. Dette svarede til over halvdelen af alle solgte biler på daværende tidspunkt.

Alt skulle masseproduceres

Ford Motor Company startede en bølge af masseproduktion. Andre bilmærker og producenter af for eksempel grammofoner, støvsugere og køleskabe tog samlebåndet til sig. Samlebåndet blev et symbol på amerikanske produktionsmetoder.

Ford betalte deres medarbejdere en skyhøj løn på 5 dollar om dagen. Dette gjorde, at medarbejderne havde råd til selv at købe de biler, de byggede til hverdag.

Dette initiativ skabte loyalitet blandt alle Ford-medarbejdere og siges at have skabt starten af den voksende middelklasse af Ford-forbrugere.

Danmark i centrum for Ford

I 1919 besluttede Henry Ford sig for, at Danmark skulle være udgangspunktet for fremstødet i Nordeuropa.

Fabrikken i Danmark var en samlefabrik, som skulle samle Henrys hjertebarn, Ford T. Komponenterne blev sejlet ind fra USA.

Startfabrikken var en beskeden en af slagsen, som lå i lejede lokaler i det indre Nørrebro, København.

Afsætningen fra denne fabrik gik så godt, at Ford i 1924 rykkede til langt større lokaler i Sydhavnen. Denne fabrik var tegnet af samme arkitekt, som havde tegnet Fords enorme industrikompleks i Detroit.

I 1966 stoppede Ford produktionen af biler i Danmark. Den markante og smukke fabrik blev revet ned i 2006.

Se video

Se videoen om samlebåndet:

http://www.youtube.com/watch?v=AgL1ZL_sh08
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078