Kongsted N har 35 pladser til lastvogne og busser. Særtransporter får særskilt parkering. Til maj 2014 får rastepladsen også et infoteria og bliver dermed bemandet.
Morfar lukker til majDen nye rasteplads ved Ringsted erstatter to ubemandede rastepladser ved Bøgede og Kværkeby N, der begge lukkede pr. 2. januar 2014. Desuden lukkes rastepladsen ved Bjæverskov og infoteriet kendt som "Morfar" til maj 2014.
- En bemandet rasteplads giver øget sikkerhed for chauffører og gods, siger chefkonsulent Anders Jessen fra ITD.
- Sammen med Vejdirektoratet og andre brancheorganisationer analyserede vi for nogle år siden situationen med rastepladser for lastbiler. Der var store udfordringer, fordi der ikke var nok rastepladser.
- På Sjælland var den største udfordring i det midtsjællandske. Derfor er vi godt tilfredse med placeringen af rastepladsen ved Ringsted.
- I Jylland betød det udvidelse af Hylkedal, Ejer Bavnehøj og Pedersminde.
Tre rastepladser tilArbejdet med at øge kapaciteten og forbedre forholdende på rastepladser fortsætter.
- I næste omgang vil det være mest fordelagtigt at satse på udvidelse af rastepladserne ved Skærup, Lillebælt og Kildebjerg, siger Anders Jessen.
- Her bliver motorvejen udvidet til seks spor, og rastepladserne skal følge med den øgede kapacitet på vejene.