Vognmændene er kommet i en dum klemme. Trafikstyrelsen meddeler nu, at de politiske forhandlinger om 56 ton vogntogsvægt endnu ikke er afsluttet og vil ikke blive det inden den 1. marts 2014.
Det skyldes blandt andet, at politikerne har bestilt en analyse, som skal drøftes, inden der kan tages stilling til vægt-forøgelsen - og den analyse er endnu ikke klar.
Samtidig meddeler Justitsministeriet, at deres cirkulæreskrivelse af 30. januar 2014 om den såkaldte toleranceregel gælder for alle køretøjer og vægte fra den 1. marts 2014 - uanset størrelse af køretøjet eller vogntoget.
De to sager - vægt-forøgelsen og tolerance-grænserne - er i princippet to forskellige sager, som bliver vedtaget uafhængigt af hinanden. De to forslag behøver ikke at fælges ad.