23948sdkhjf

Skal en transportvirksomhed erobre Fighter Pokalen?

Så er det snart tid for små og mellemstore virksomheder til at være med i kampen om årets Fighter Pokal og en check på 100.000 kr.
I 2011, hvor Fighter Pokalen blev lanceret første gang, løb Lund Byggefirma med titlen som årets fighter. Siden er prisen gået til fiskeindustrien og medico-industrien – måske er 2014 året, hvor den skal gå til en virksomhed i transportbranchen.

Årets Fighter Pokal uddeles for fjerde år i træk til en lille eller mellemstor virksomhed, som er kommet styrket gennem krisen ved hjælp af innovative løsninger og godt gammeldags flid. Fighter Pokalen er tænkt som medarbejdernes pris, og med pokalen følger en check på 100.000 kr. øremærket et arrangement for alle i virksomheden.

- Små og mellemstore virksomheder kan tilmelde sig konkurrencen fra den 11. august til den 7. september på www.fighterpokalen.dk, fortæller Jørgen Wisborg, adm. direktør i energiselskabet OK, som uddeler prisen.

Jørgen Wisborg er desuden en del af dommerpanelet, som også består af Lars Larsen, Bendt Bendtsen, Jens Klarskov og Jens Bjerg Sørensen. Dommerpanelet udvælger de tre virksomheder, som går videre til finalen, som afgøres ved afstemning på Fighter Pokalens hjemmeside.

Hvor er I på vej hen?

- Som virksomhed nominerer man sig selv til prisen ved at fortælle virksomhedens fighterhistorie. Det er irrelevant, om det er en ansat eller leder, der tager initiativ til at nominere sin virksomhed. Så længe virksomheden har en god historie at fortælle, slår Jørgen Wisborg fast.

I tilmeldingen skal virksomheden fortælle, hvordan de har rustet sig til fremtiden, hvilke tiltag de konkret har sat i gang, og hvad disse tiltag betyder for virksomheden, medarbejderne, konkurrenceevnen osv. nu og i fremtiden.

Stærkt dommerpanel

Ud af de deltagende SMV’er bliver tre nomineret og kommer med i en fælles afstemning. Til at udvælge de tre sidder som nævnt en række kendte personer fra dansk erhvervsliv, nemlig Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv. Derudover Bendt Bendtsen, tidligere økonomi- og erhvervsminister og nu medlem af Europa Parlamentet, Lars Larsen, stifter og ejer af JYSK, Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør i det danske industrikonglomerat Schouw & Co og Jørgen Wisborg, adm. direktør i energiselskabet OK. De har alle kendskab til erhvervslivets facetter og har alle tidligere været med til at udvælge Fighter Pokalens finalister.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065