Hermed er i hvert fald nogle af lastbilmærkerne med på Danmarks største transportmesse i Herning efter at have været fraværende ved messen i 2013.
- På Transport 2015 byder vi vores kunder indenfor til et showroom med aktiviteter, gode oplevelser og selvfølgelig masser af biler både indendørs og udendørs, siger Helle Hessel, der er marketing- og PR-chef for Volvo Group Trucks Danmark.
For MCH Messecenter Herning vækker Volvos beslutning stor glæde.
- Vi havde en god messe i 2013; men den skal være bredere og inkludere mere materiel. Derfor glæder det os meget, at stemningen i markedet er så god, og at vi allerede nu igen kan byde velkommen til Volvo Trucks og Renault Trucks, siger projektchef Henriette Træholt fra MCH Messecenter Herning.
Allerede nu er planlægningen af Transport 2015 i fuld gang. Vil man føæge med io forberedelserne, kan man smutte ind på hjemmesiden -
www.transport2015.dkMan kan også følge transportmessen på Facebook og Linkedin.
Transport 2015 finder sted i MCH Messecenter Herning fra den 19. til 22. marts 2015.